Studiestart: Kan man være for økonomisk ansvarlig?

Den fremherskende perfekthedskultur lader til i stigende grad at præge privatøkonomien med et fravalg af forbrug og en frygt for gæld.

Studieårene stiller store krav til bl.a. den privatøkonomiske selvdisciplin, og noget tyder på, at netop økonomisk ansvarlighed er kendetegnende for generationen af nutidens unge, som ifølge et nyt antropologisk studie lavet af Fremtidsfabrik for Nordea tillægger minimalisme og genbrug en høj signalværdi. I studiet har man fulgt 36 unge i seks uger for at afdække deres privatforbrug og syn på fremtiden. Studiet konkluderede, at størstedelen tilstræbte økonomisk mådehold og en høj grad af opsparing. Det er selvfølgeligt isoleret set positivt nyt for en forbrugerøkonom (eller en bekymret forælder for den sags skyld), men måske den ’økonomiske perfekthedskultur’ er gået en kende for vidt: De unge beretter således om decideret skyld og skam, hvis de køber noget, som de kunne have kreeret selv eller fundet billigere et andet sted.

Men risikoen er, at det meget firkantede forhold til gæld og de enorme krav til det økonomiske mådehold går udover livskvaliteten.

Et stigende antal unge drømmer om at blive økonomisk uafhængige, og mange har derfor en høj opsparingsgrad på trods af en beskeden indkomst. Man kunne ellers foranlediges til at tro det modsatte. De unge er nemlig vokset op i en tid med negative renter, afdragsfrie lån og høj beskæftigelse, hvilket har betydet, at en vis gearing af privatøkonomien har været en fordel rent økonomisk. Men de unge ser ikke ud til at have en laissez faire tilgang til gæld – tværtimod. Ønsket om at være økonomisk uafhængig var for mange af de adspurgte i undersøgelsen tæt forbundet med idéen om, at man ikke bør stifte gæld.

Man kunne umiddelbart tro, at en forbrugerøkonom som mig ubetinget ville bifalde de unges evne til at behovsudsætte og spare op til fremtiden. For det er positivt, at de har respekt for penge og gæld. Men risikoen er, at det meget firkantede forhold til gæld og de enorme krav til det økonomiske mådehold går udover livskvaliteten.

Nyt antropologisk studie lavet af Fremtidsfabrik for Nordea

Nordea har i samarbejdet med Fremtidsfabrik fulgt 36 unge mennesker i seks uger for at undersøge deres forhold til penge, økonomi og deres syn på fremtiden. Unges mentale trivsel er en dagsorden, der fylder mere og mere af det, vi taler om som danskere, og studiet er lavet med et ønske om at bidrage til at skabe et fundament for, at den næste generation kan tage del i samfundets økonomiske liv og har et sundt forhold til egen privatøkonomi. 

Undersøgelsen belyser blandt andet, hvordan perfekthedskulturen blandt unge mennesker også afspejles i deres økonomiske vaner. Du kan finde rapporten her.

På trods af stigende renter er det min påstand, at ikke al gæld er dårlig gæld. Og hvis ikke man ønsker at leve på en sten som ung, for så at ende ud med en relativt større formue som ældre, man måske ikke engang selv når at få nydt godt af, så kan det være hensigtsmæssigt med en grad af forbrugsudglatning ved at tillade sig selv at optage gæld i nogle situationer og til særlige formål. De fleste kan måske mindes et fravalg af en oplevelse som ung, som netop blev taget af økonomiske hensyn, men som nu år efter fremstår som en mulighed, man ville ønske, at man havde tilladt sig selv dengang.

Jeg håber derfor for den nye generation af studerende, at de sænker skuldrene og husker også at nyde livet og ungdommen uden konstante økonomiske bekymringer. Her kan SU-lånet være et udmærket og kærkomment supplement til at kunne samle på oplevelser og gode minder i de økonomisk hårde studieår. Et sundt forhold til økonomi kan godt gå hånd-i-hånd med velovervejet gæld, så længe det sker ansvarligt. Og netop ansvarlighed har de unge i overflod.


Denne økonomiske kommentar blev bragt i Børsen onsdag den 23. august 2023.