De seneste års rentestigninger skyldes først og fremmest, at inflationen er blevet vakt til live igen. Under overfladen har der dog også været strukturelle faktorer, der har bidraget til at løfte renterne. Det kan trække tråde langt ind i fremtiden og vil formentlig betyde, at tidsperioden med negative renter ikke kommer tilbage.

Danmark var først med de negative renter

Tilbage i 2012 skabte det stor international opmærksomhed, da Nationalbanken besluttede at sætte renten ned til under nul.  Dermed var Danmark et af de første lande i verden, der introducerede negative renter. Siden fulgte mange andre lande trop, og i en periode på næsten 10 år var det nærmest det nye normale, at renterne var negative. Det betød eksempelvis, at den danske stat i den periode regelmæssigt blev betalt for at låne penge. Det samme var gældende for de danske boligejere, hvor det blandt andet var muligt at optage et F5-lån til en rente under nul.  Når de selvsamme boligejere skal refinansiere deres lån i dag, sker det til en rente på over 3%.

I september 2022 blev renterne på indlån i Nationalbanken løftet ud af det negative område, og i en periode på bare ét år blev de samlet forhøjet med mere end 4 procentpoint – den hurtigste og kraftigste stigning siden første halvdel af 1990’erne.

Rentenedsættelserne kommer – men i et afmålt tempo

Efter rentestormen er der det seneste halve år blæst mildere vinde ind over markederne. Her er der kommet klare signaler fra centralbankerne om, at perioden med renteforhøjelser er slut, og at det kun er et spørgsmål om tid, inden den første nedsættelse bliver annonceret. Når jeg kigger i krystalkuglen, betyder det, at den første rentenedsættelse fra Nationalbanken kommer i juni, og herefter vil renten blive nedsat én gang i kvartalet frem mod slutningen af næste år.

Samtidig med at jeg tror på rentenedsættelser, er jeg dog også meget overbevist om, at vi ikke skal tilbage til nulrente-miljøet. Og det skyldes flere forhold.

Store offentlige investeringer i forsvarsindustrien og den grønne omstilling

Krigen i Ukraine har på få år skabt et markant større behov for offentlige investeringer. Eksempelvis ventes EU-landene i år at bruge i omegnen af 350 mia. euro på militærudgifter. Det er en stigning på næsten en tredjedel sammenlignet med perioden op til Ruslands invasion af Ukraine. De højere forsvarsudgifter kommer samtidig med, at der foretages massive investeringer i den grønne omstilling. Tilsammen lægger det et strukturelt opadgående pres på renterne, da det skaber en forstærket kamp om ressourcerne i økonomierne.