"Hej mor": De digitale svindlere går efter bekymrede forældre

Af:
Dennis Schytt Haahr
3
minutter
Tags:
Svindelforebyggelse
Indsigt
Danmark
Tips & Tricks
Dennis Schytt Haahr
Ekspert i svindelforebyggelse

Jeg hedder Dennis Schytt Haahr og arbejder med forebyggelse af svindel og digital selvforsvar i Nordea. Jeg følger og analyserer svindeltendenser og -adfærd, holder foredrag og skriver artikler. Min fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder med at undgå svindel.    

Har du emner, du gerne vil høre mere om, er du velkommen til at sende en mail til dennis.schytt.haahr@nordea.com

"Hej mor"

Sådan starter beskeden typisk. Det kan selvfølgelig også være ”Hej far”, men pointen er, at beskeden straks fanger forælderens opmærksomhed. Særligt fordi beskeden ikke kommer fra sønnens eller datterens telefonnummer. Men svindleren giver typisk en forklaring på, hvorfor ”barnet” ikke skriver fra sin egen telefon. Måske er den løbet tør for strøm, gået i stykker eller noget tredje.

Svindlerne har på forhånd ofte indsamlet informationer om både barn og forælder, fx gennem sociale medier eller andre offentlige kilder. Derfor virker beskederne typisk meget overbevisende og nøjagtige. Det giver svindlerne troværdighed, hvis de fx kender navnet på barnets veninde.

I de efterfølgende beskeder prøver svindlerne at gøre forælderen bekymret. Oftest er ”barnet” havnet i en form for nødsituation, hvor det enten er kommet ud for en ulykke, blevet anholdt eller strandet et sted – og derfor akut mangler penge. Hensigten er at spille på forældrenes følelser for at få dem til at handle hurtigt uden at tænke sig om.

Og det lykkes desværre alt for ofte. Midt- og Vestjyllands Politi har for nyligt delt, at de i 2023 har haft mere end 100 sager, hvor forældre er blevet snydt og lokket til sende mange tusinde kroner afsted til svindlere, der udgiver sig for at være deres barn.

Sådan lurer du svindleren – og beskytter dig bedst muligt

Bliv klogere på svindlernes metoder

På denne side har vi samlet flere informationer omkring, hvordan svindlerne typisk arbejder.

På siden finder du også:

  • flere tips til, hvordan du undgår at blive svindlet

  • andre aktuelle artikler om digital svindel

  • en guide til, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for svindel

Det er en ondsindet form for svindel, fordi den spiller på forældres naturlige bekymring for deres børn. Men hvis du er opmærksom på diverse svindeltricks og lærer nogle tommelfingerregler, kan du bedre beskytte dig selv og lure, om det er en svindler eller dit barn, der skriver til dig.

1. Bekræft identiteten: Uanset hvor presserende situationen lyder, bør du altid bekræfte personens virkelige identitet, hvis du får beskeder, hvor du bliver bedt om at overføre penge – fx ved at stille spørgsmål, som kun dit barn kan svare på eller ringe til barnets eget telefonnummer.

2. Undgå impulsiv handling: Selvom beskeden kan udløse en følelsesmæssig reaktion, er det vigtigt at bevare roen og ikke handle impulsivt. Vurdér altid, hvor realistisk scenariet er, og om informationerne i beskederne er helt korrekte, før du sender penge eller giver personlige oplysninger.

3. Beskyt dine personlige oplysninger: Svindlernes numre er kun troværdige, hvis de kender visse oplysninger om dig og din familie. Du kan derfor overveje, hvor meget personlig information du bør dele på sociale medier eller andre offentlige platforme. Jo mindre information svindlerne har, jo sværere er det for dem at manipulere.

4. Brug to-trins-godkendelse: Svindlerne kan også finde på at bede om login-oplysninger til din Facebook eller andre kanaler. Derfor er det altid en god idé at aktivere to-trins-godkendelse på diverse platforme, så du er bedre sikret.

Relaterede artikler

Gå til forsiden