Gaveopsparing – en langtidsholdbar gave

Drenge

Der er flere gode grunde til at give en Gaveopsparing. Måske skal du finde en gave til et lille nyt familiemedlem, en konfirmand eller en student – men modtageren har allerede alt det, man traditionelt giver som gave. Eller måske ønsker modtageren sig ikke rigtig noget, og du gerne vil undgå at købe noget, der ender bagerst i skabet. Og endelig kan en Gaveopsparing – ud over at være en pengegave – også være startskuddet til opsparingsvaner, der kan komme modtageren til gode senere i livet.

”Økonomisk ansvarlighed er ikke bare noget, man er født med”, fortæller Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea. ”Tværtimod har urmennesket i os lyst til at forbruge nu og her på bekostning af opsparing. Så gode opsparingsvaner er noget, man skal lære. Nogle gange kan det virke lidt tamt at give konfirmanden kontanter, men hvis man giver en opsparing, kan man måske være med til at lære den unge om renters-rente-effekten og værdien af at sætte penge til side. Den viden kan bogstavlig talt være guld værd senere”, understreger Ida.

Hvad er forskellen på en gaveopsparing og en børneopsparing?

Alle, der ønsker at give en opsparing i gave, kan oprette en Gaveopsparing – gudforældre, familiemedlemmer eller venner af familien. Bindingsperioden bestemmer du selv, og du kan binde opsparingen, helt indtil modtageren fylder 29 år. Det betyder, at du kan øremærke opsparingen til det tidspunkt i modtagerens liv, hvor du synes, den skal udbetales. En Gaveopsparing har hverken indbetalingsloft eller krav om mindsteindbetaling. 

Læs mere om Gaveopsparing

________________________________________________________________________________________________________________________

En Børneopsparing er en opsparingskonto, du som forældre, værge, bedsteforældre eller oldeforældre kan oprette til et barn. På den måde kan du være med til at give barnet en god økonomisk start på voksenlivet. 

Barnet skal være mellem 0-14 år, når kontoen oprettes, og der kan kun oprettes en børneopsparing pr. barn. Derudover er bindingsperioden på en børneopsparing minimum syv år.

Læs mere om Børneopsparing

En fleksibel opsparingsform
Alle, der ønsker at give en opsparing i gave, kan oprette en Gaveopsparing –gudforældre, familiemedlemmer eller venner af familien. Bindingsperioden bestemmer du selv, og du kan binde opsparingen, helt indtil modtageren fylder 29 år. Det betyder, at du kan øremærke opsparingen til det tidspunkt i modtagerens liv, hvor du synes, den skal udbetales. Formålet kan for eksempel være hjælp til kørekort, udenlandsrejse, indskud til bolig, køb af møbler eller lignende behov, der opstår, når den unge skal flytte hjemmefra.

En Gaveopsparing har hverken indbetalingsloft eller krav om mindsteindbetaling. Du kan altså kan give pengegaver i alle størrelser og til alle lejligheder – både et større beløb til konfirmation og de årlige fødselsdagspenge.

Få opsparingen til at vokse
Penge mister værdi med tiden som følge af inflation. I perioder med høj inflation sker værditabet hurtigere, end når inflationen er på de 2 pct., som er Nationalbankens målsætning. Derfor er det en fordel at få forrentet sine penge, så de ikke bare står og bliver mindre værd. En Gaveopsparing kan investeres og dermed vokse i løbet af de år, den er bundet.

”Vi ser generelt, at mange unge har fået øjnene op for opsparing og investering” fortæller Ida. ”De unge er interesserede i investering, og det er rigtig positivt, at de er opmærksomme på fordelene ved at sætte penge til side og se dem vokse. Hvis man kan øge den interesse ved at give en opsparing, så har man på mange måder hjulpet den unge modtager,” afslutter Ida.

 

Læs mere om vores Gaveopsparing på nordea.dk/Gaveopsparing