Vi har lyttet til kunderne

Frank Vang-Jensen Frank Vang-Jensen, landechef i Nordea

”Vi anbefaler kunderne at sprede risikoen – og købe flere internationale aktier. Det skal være nemt og billigt. Vi har derfor sat prisen markant ned på aktiehandel, når kunderne selv køber og sælger udenlandske aktier,” fortæller landechef Frank Vang-Jensen.

Siden 18. september har Nordeas kunder haft mulighed for at handle med europæiske og amerikanske aktier fra kun 29 kroner. Den såkaldte kurtagesats, der er prisen for at gennemføre en handel, er for udenlandske aktier nu på 0,2 procent af det handlede beløb. Det er et markant fald fra de tidligere 0,6 procent på europæiske aktier og 0,5 procent på amerikanske.

En stigende interesse

”Heldigvis er der mange, som kan se fordelene i at investere penge i aktier for at få mere ud af deres opsparing. Men mange har en overvægt af danske aktier i porteføljen, kan vi se. Derfor kan det være en god idé at kigge mod aktiemarkederne i Europa og USA,” siger Frank Vang-Jensen.

Han lægger vægt på, at Nordea har lyttet til kundernes ønsker.

”Vi oplever en kraftigt stigende interesse hos vores kunder for selv at handle med udenlandske aktier. Med de nye priser har vi fjernet den prismæssige forhindring, der kan have afholdt nogen fra at gøre det.”

Når Nordea har valgt at sætte prisen for onlinehandel med udenlandske aktier markant ned, skyldes det, at handel med udenlandske aktier skal være endnu mere tilgængeligt for alle bankens kunder. Med en mindstepris på 29 kroner er der her tale om et stort prisfald fra tidligere mindst 150 kroner på de europæiske og 100 kroner på de amerikanske.

”For os handler det om at skabe de bedste forudsætninger for, at vores privatkunder kan opnå et mere stabilt afkast på deres opsparing,” siger Frank Vang-Jensen.

Med de nye priser har vi fjernet den prismæssige forhindring, der kan have afholdt nogen fra selv at handle med udenlandske aktier
Frank Vang-Jensen

Følg dine aktier på Nordea Investor

Måske har du som kunde allerede oprettet en profil i Nordea Investor, ellers er det en god idé, hvis du ønsker at få gavn af de nye priser på international aktiehandel. Platformen er enkel at bruge, og man kan samtidig følge udviklingen i kurser og læse Nordeas analyser og anbefalinger.

”Vi kan se, at flere bruger app’en dagligt for at se udviklingen i deres aktiviteter, mens andre blot går ind en gang om måneden. Nordea Investor er både for dem, der er meget aktive – og for dem, der handler en sjælden gang imellem,” forklarer den danske landechef.

Nordea anbefaler p.t., at blot 15 procent af opsparingen er placeret i danske aktier. For selvom 2017 indtil nu har været gunstig for de danske aktier, så var billedet det modsatte sidste år. Med en overvægt af danske aktier risikerer kunderne at gå glip af en gevinst, de kunne have opnået ved at have spredt opsparingen mere ud geografisk.

”Jeg håber selvfølgelig, at vores kunder bliver glade for de nye tiltag, og at endnu flere får mod på at prøve kræfter med udenlandske aktier,” siger Frank Vang-Jensen.

Kundernes behov i centrum

Det er knap et halvt år siden, at Frank Vang-Jensen satte sig i stolen som dansk landechef i Nordea. Siden da har han haft ét overordnet fokus, nemlig kunderne. Hver dag arbejder han på, at banken skal være tæt på kunderne og forstå deres behov og ønsker.

”Det er vigtigt for os at skabe gode forudsætninger for kunderne. Det skal være enkelt at bruge banken. Vi har et hus, som tilbyder det hele – men fokus er på den enkelte kunde, og hvordan vi kan give kunden en god oplevelse, hver gang han eller hun er i kontakt med banken.”  

Nordea Investor

Med Nordea Investor kan du:

  • Følge dine investeringer uanset, hvor du er – computer, tablet eller mobiltelefon

  • Læse nyheder, artikler og kommentarer fra Nordeas investeringseksperter

  • Handle med værdipapirer fra Europa, Nordamerika og Norden fra kun 29 kroner

  • Få adgang til alle Nordeas aktieanalyser for kun 10 kroner om måneden

  • Lære mere om investering i vores Investor Academy

  • Deltage i webinars om investering


Se mere på investor.nordea.dk