Sommerferie

En gennemsnitshusstanden regner med at bruge 17.350 kroner., på hele sommerferien i år – altså inklusiv transport, mad, shopping og forlystelser.
Det svarer til en stigning på 17 procent fra i fjor, og ser man på Danmarkskortet region for region, så skruer alle op med tocifrede procenter. Danskerne har betydeligt dyrere sommerplaner end sidste år, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Flere penge i spil
Danskerne agter at bruge flere penge på sommerferien, fordi de har råd til det. Mange blev måske også hjemme sidste år og mener, de har en rejse til gode. Dansk økonomi står midt i et langt, sundt opsving. Beskæftigelsen er det seneste år vokset med flere end 1.000 personer om ugen. Mange boligejere med rentetilpasningslån har fået lavere rente og dermed lavere ydelse de seneste år. Dem med fastforrentede lån har haft mulighed for at konvertere ned i rente og dermed ned i ydelse, og ejendomspriserne er steget i størstedelen af landet på både parcel- og sommerhuse. Det giver stigende friværdier og grobund for stigende optimisme. Den lave inflation betyder, at der reelt set er kommet flere penge ud af lønstigningerne – ikke bare luftpenge.

Selvom alle skruer op, ligger hovedstaden stadig i front med forbruget lige som de seneste seks år. Det skyldes, at lidt flere rejser til udlandet i ferien, og det koster dyrt. Der er regionale udsving. Bosatte i hovedstaden bruger 13 procent mere end landsgennemsnittet, men det største udsving finder man, når man ser på husstandsindkomsterne. Tjener man over 700.000 kroner i husstanden, er der i snit lagt 23.300 kroner i feriesparegrisen mod 10.400 kroner hos de husstande, der tjener under 300.000 kroner. 

Lavtlønnede og unge vælger ferien fra
Nogle danskere har ikke planer om at holde sommerferie i år. 9 procent svarer, at de ingen sommerferieplaner har. Det gælder især husstande med lave indkomster (19%) og unge under 26 år (14%). Børnefamilierne prioriterer ferien højt. Blandt dem regner kun 3 procent med, at det ikke bliver til sommerferie i år.

Klimaforbrugerens stemme er ikke så høj, når sommerferieplanerne lægges
Bekymringen for CO2-aftrykket i sommerferien er ikke så stor. Knap halvdelen af danskerne siger, at det ikke påvirker ferieplanerne. For hver tredje påvirker det planerne en smule, og for hver tiende har det stor påvirkning.

Det er især de helt unge, der har justeret ferieplanerne under hensyn til deres personlige CO2-aftryk. Den unge klimaforbruger under 26 år rejser typisk med minimal bagage og køber CO2-kompensation hos flyselskabet. Er man klimaforbruger på 66 år eller ældre, vælger man typisk cykel, bil, bus eller tog frem for flytransport, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.