Skal du renovere boligen?

Tags:
Opsparing

Nye vinduer, bedre isolering og nye termostater på radiatorerne. Det er eksempler på boligforbedringer, som gør huset sundere og behageligere at bo i – og som ofte også er en rigtig god forretning.

Hvis du samtidig drømmer om at få et nyt køkken, lave en tilbygning eller indrette loftet, er det en god idé at kombinere renovering med energioptimering.

”Med adgang til specialister i byggerådgivning i Nordea bliver du guidet igennem din renovering fra start til slut."
Pia Hougaard, boligspecialist i Nordea

Hvordan kommer man i gang? 
Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvor du skal begynde og slutte som boligejer. Nordea er altid klar til at rådgive dig – fra idéen opstår, i planlægningsfasen, under udførelsen, og når projektet står færdigt.

”Med adgang til specialister i byggerådgivning i Nordea bliver du guidet igennem din renovering fra start til slut. Du får en bedre fornemmelse af, hvad det bliver for et slutresultat, og du kan nå at tage højde for så mange uforudsete ting som muligt,” siger boligspecialist i Nordea Pia Hougaard.

FAKTA

  • 19 procent af danskerne har planer om at renovere deres bolig eller fritidshus i 2017.
  • 44 procent af danskerne motiveres af den øgede glæde ved at bo i boligen, når de vedligeholder deres bolig.
  • 31 procent renoverer på grund af udsigten til, at boligen stiger i værdi.
  • 18 procent af danskerne synes, det er uoverskueligt med et vedligeholdelsesprojekt.

 

Kilder: Bolius Boligejeranalyse 2017, Kantar Gallup og Undersøgelse af Kantar Gallup for Nordea i december 2016

Hvis du vælger at bygge om i dit eksisterende hus, kan det være en god idé at få anden hjælp og rådgivning. Her kan en arkitekt være til stor hjælp, men også BetterHome, som Nordea samarbejder med, kan hjælpe dig videre i processen. BetterHome vil sammen med dig se på dine renoveringsplaner, samtidig med at du får energioptimeret boligen. Det vil give boligen et grønt løft, og du vil få en bedre komfort og spare penge på energiregningen. Sammen med Nordea hjælper BetterHome dig på vej til afklaring og løsning af dit byggeri. 

Kan renovering af dit hus betale sig?
”Når du vælger at energirenovere din bolig, skal du først og fremmest gøre det for din egen skyld. Et bedre indeklima og en bedre komfort kan være med til at øge livskvaliteten,” siger boligspecialist Pia Hougaard.  
Om en energirenovering kan betale sig i kroner og øre, kan ofte være et svært spørgsmål, men fakta er, at energiregningen vil blive lavere, og at det dermed over tid kan betale sig. Men også energimærket vil på baggrund af renoveringen blive forbedret. Et forbedret energimærke kan være medvirkende til, at værdien og dermed prisen på huset bliver højere, hvis du en dag ønsker at sælge det.
Nordeas BoligSkøn kan bruges til at give dig en idé om, hvad din bolig er værd før og efter en renovering.