Pension, nye fradragsregler og sparet skat

Siden 2018 har man fået et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Det har motiveret hver tiende dansker til at øge deres opsparing. Det er især mænd, der ”veksler” fradraget til større opsparing. 700.000 danskere har ikke hørt om de nye regler, og det er især dem under 54 år. Det viser en måling, som YouGov har udført for Nordea.

140.000 kvinder og 300.000 mænd sparer mere op til pension takket være det ekstra fradrag
Omkring 440.000 har valgt at justere deres pensionsopsparing i opadgående retning inspireret af det nye ekstra fradrag. Dobbelt så mange mænd som kvinder fik lyst til at spare mere op.
Jeg tvivler dog på, at nogen direkte har sat sig ned og regnet på, hvor meget de kan spare op hver måned for så at sige at ”veksle” fradraget til større opsparing.
De, der har øget deres pensionsopsparing, har nok lyttet til signalværdien i de nye regler, der forbedrer vilkårene for pensionsopsparing. Og det har i sig selv understøttet deres tilskyndelse til at spare lidt eller meget mere op til deres egen pension.

De, der får mest ud af det nye fradrag, sparer ikke mere op end andre
Det nye fradrags størrelse afhænger af, hvor mange år der er til pensionsalderen. Er der 15 år eller mindre til pensionsalderen, var fradraget i 2018 to og en halv gang så stort, som hvis man var mere end 15 år fra pensionsalderen. Målingen viser dog, at den aldersgruppe, der har størst fordel af fradraget, ikke har følt sig mere tilskyndet til at øge opsparingen end de yngre med mere end 15 år til pensionsalderen.

Hvilke regler?
Hver femte voksne under 55 år har faktisk ikke hørt om de nye regler. Det viser, at det altid varer lidt, før nye regler trænger igennem og bliver kendt stof. Men selv en mindre forøgelse af pensionsopsparingen kan mærkes, når man skal nyde sine udbetalinger. (se regnestykket nedenfor)

I 2019 og i 2020 stiger fradraget en tand mere
Fradraget omfatter alle fradragsberettigede pensionsindbetalinger, såvel private som arbejdsgiveradministrerede indbetalinger, og ATP op til 70.000 kroner.
I 2019 er fradraget på 8 procent og 22 procent, hvis der er 15 år eller mindre til pensionsalderen. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag og fratrækkes i grundlaget for kommune- og kirkeskat. I 2020 er fradraget på 12 procent og 32 procent, hvis der er 15 år eller mindre til pensionsalderen.

Spekulerer man på, hvad fradraget betyder i kroner, er skatteværdien – altså det beløb, som man får mere til sig selv om året pga. fradraget – i år på højst omkring 3.950 kroner for det høje fradrag og 1.436 kroner for det lave fradrag. Når fradraget er fuldt indfaset næste år, giver det høje fradrag 5.750 kroner mere til forbrug eller opsparing, og det lave fradrag giver 2.155 kroner. 

Veksler du det nye fradrag til pensionsopsparing, bliver det til noget over 5, 10 og 15 år
Tankeeksperiment: Hvis man vælger at øge sin pensionsopsparing ved alene at veksle fradragsværdien til opsparing, så man alt andet lige ikke påvirker sit rådighedsbeløb, så har man hhv. 56.000 kroner mere efter 5 år, 118.000 kroner mere efter 10 år og 181.000 kroner mere efter 15 år.

regnestykket Regnestykket og konsekvenser

 

    Der er tallene 56.000, 118.000 og 181.000 kroner. Beløb er før modregning af pensionstillæg (og eventuelt efterløn) og før indkomstskat. Beløb er vist i købekraft.

    Forudsætninger for beregninger

    • Beregningen er kun dannet for det høje fradrag for personer med 15 år eller mindre til pensionsalderen.
    • Et nettoafkast på 2,45 procent, der svarer til at investere med en balanceret risikoprofil, efter fradrag af omkostninger og PAL-skat.
    • Fradragssats på 22 procent (2019), ellers 32 procent.
    • Ligningsmæssigt fradrag på 25,78 procent.
    • Der er fradrag i topskattegrundlag for den ekstra indbetaling, marginalskat på 52 procent.