Forældrekøb

Tags:
Danmark

21 procent af forældre med voksne børn har givet deres børn en økonomisk håndsrækning til køb af fast ejendom. I halvdelen af tilfældene har der været tale om en pengegave, altså en foræring, hvor det for den anden halvdel har handlet om et lån.

"Køb af fast ejendom i form af enten en ejer- eller en andelsbolig er ofte nødvendigt for at få sig et sted et bo. Men det er stor udskrivning i enhver økonomi at købe bolig, og måske derfor vælger mange forældre at hjælpe deres voksne børn i denne henseende”, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Ser man på de ’ældste forældre’, nemlig gruppen af forældre på 66 år eller ældre, har 35 procent hjulpet økonomisk.

”Vi må konkludere, at det, set over et livsforløb, er omkring hver tredje forælder, der ender med at hjælpe deres børn økonomisk, så boligkøbet kan gå glat igennem. Det er et højt tal, men tænk på alternativet – også for samfundsøkonomien – at mange unge enten slet ikke eller først flere år senere ville være i stand til at klare boligkøbet helt på egen hånd,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Målingen afslører, at indkomsten hos forældrene ikke i sig selv afgør, om de giver eller låner deres børn penge til boligkøb. Det afgørende er boligformen. Forældre, der selv bor til leje, er mindst tilbøjelig til at hjælpe (15%), mens forældre, der bor i ejerbolig, oftere har den store pung fremme (23%).

 

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Se vores seneste webinar om forældrekøb

Store regionale forskelle
Øst for Storebælt gælder det, at andelen af forældre, der har hjulpet deres børn med penge til boligkøb, er markant større end vest for Storebælt. Således har dobbelt så mange forældre i region Sjælland (27%) som i Nordjylland (13%) lagt penge i børnenes boligkøb. Øst for Storebælt er det også mere end noget andet sted i landet kutymen, at den økonomiske hjælp er en gave, og ikke lånte penge, der skal betales tilbage igen.

”Man kan undre sig over de store forskelle på tværs af landet. Men faktum er, at kvadratmeterprisen på såvel lejligheder og huse i hovedstadsområdet, er de højeste i hele landet”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Sjældent en investering
Kun én ud af ti forældre bidrager til de voksne børns boligkøb, fordi de ser det som en investering.

”Ser man på, hvad aviserne skriver om forældrekøb, er det ofte oppe at vende, om det mon er en god investering. Men forældre tænker sjældent i investeringsbaner, når de yder bolighjælp. For det helt store flertal på 70 procent handler det ganske enkelt om at deres voksne børn får en god bolig”,

Det er heller ikke de voksne børn, der ’plager’ om økonomisk bolighjælp eller forventer det. Syv ud af ti forældre er motivet, alene fordi de ønsker at hjælpe de unge til en god bolig. Kun i sjældne tilfælde (6%) yder forældrene bolighjælp, fordi deres børn tager initiativet og udtrykker ønske om det.

”Vi må konkludere, at initiativet til den økonomiske hjælp med at erhverve en ejerbolig, kommer fra forældrene. Nogle vil sikkert henvise til, at de moderne forældre ’curler’ for meget. Men den forklaring tror jeg ikke på”, fastslår Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:

”Vi lever i et velfærdssamfund, hvor mange voksne mærker luft i deres økonomi, når børnene er flyttet, og hvor det for mange giver mening at bruge af deres økonomiske råderum til at hjælpe næste generation i gang. Selvom forældre ikke selv ser boligkøbet som en decideret investering, som de kan tjene på, så er den hjælpende hånd ikke desto mindre en investering i ’en god bolig’ – og børnenes fremtid”.

 

Så meget må du give

Satsen for 2018 dikterer, at du som forælder må give dine børn op til 64.300 kr. årligt, uden at det udløser gaveafgift på 15%.
Et forældrepar må altså samlet set give 128.600 kr. pr. barn.