December er højtid

Det er ikke kun butiksmedarbejdere, der løber stærkt i julemåneden. Også pensionsrådgivere må sætte tempoet op, nu da året lakker mod enden.

”Der er typisk dobbelt så mange ekstraindbetalinger i december som i årets øvrige måneder,” fortæller Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Nordea Liv & Pension.

Han oplever, at det øgede pres skyldes, at man nu har et overblik over, hvad man har tjent i årets løb, og dermed ved, hvor meget ekstra man kan undvære til sin pensionsopsparing.

”De fleste lønmodtagere sparer op til pension igennem deres job, uanset om de tænker over det eller ej, og det er positivt. Men man bør stadig overveje, om det vil være klogt at indbetale ekstra på eget initiativ,” siger han.

 

Cheføkonom for Nordea Liv & Pension, Jens Christian Nielsen Jens Christian Nielsen, Cheføkonom for Nordea Liv & Pension

Opsparing på syv årslønninger

En ekstra indbetaling til pension kan nemlig give fordele på flere fronter. For det første lever vi længere og har et bedre helbred. Mange ældre er derfor friske til at rejse og tage på oplevelser i længere tid, og det kræver en større opsparing. Tal fra ATP viser, at når vi går på pension som 65-årige, kan mænd forvente at leve yderligere 19 år, mens kvinder har udsigt til at leve 23 år længere. Og ifølge Danmarks Statistik er vores gennemsnitlige levealder steget 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder siden 2000.

Samtidig stiger alderen for, hvornår man får folkepension gradvist. Dem, der er 30 år i dag, kan først forvente at få folkepension, fra de er 73 år eller ældre.

”Ønsker man at leve det gode liv hele livet, er man derfor nødt til selv at tænke på sin pension. Vores tommelfingerregel er, at en pensionsopsparing, som svarer til syv årslønninger den dag du går på pension, rækker til et godt liv, uanset hvor længe man lever. Den anbefaling hviler dog på, at mange
udover pensionsopsparingen har to til fire årslønninger i form af
kontant opsparing, friværdi i boligen og så videre,” siger Jens Christian Nielsen. 

Skattegevinst nu og her

Ud over udsigten til en alderdom i sydens sol, er der også fordele at hente på kort sigt. Indbetaling til ratepension og livsvarig pension udløser nemlig et fradrag i indkomstskatten, og det kan give gevinst i forhold til de penge, du har tjent i årets løb.

”Pensionsindbetaling er især en fordel, hvis man tjener over 480.000 kr. om året og dermed betaler topskat. Så giver pensionsindbetalingen et fradrag på 52 procent. Når pengene skal udbetales, er ens indkomst sandsynligvis lavere, og derfor skal man kun betale 38 procent i skat af dem på det tidspunkt,” forklarer Jens Christian Nielsen.

Der kan også være en fordel ved at indbetale til pension, hvis man har tjent mere end der er opgivet på forskudsopgørelsen, og man derfor står til at betale restskat.

Husk loftet på 53.500 kr.

Det giver intet fradrag at indbetale til kapitalpension, og derfor er især ratepension i fokus her i december. Der er dog et loft for, hvor meget man årligt kan indbetale til ratepension med fradrag. Loftet ændrer sig lidt hvert år og er i 2017 på 53.500 kr.

”Det blev indført for at sikre, at man ikke kun sparer op til de første år af ens pensionisttilværelse. En ratepension udbetales nemlig – som navnet antyder – i rater fordelt over 10 til 25 år,” siger Jens Christian Nielsen, som samtidig påpeger, at Nordea anbefaler, at man vælger at få sin ratepension udbetalt over mindst 15 år, fordi tallene viser, at de fleste lever så længe.

Vil man indbetale mere end de 53.500 kr. ekstra til pension, får man også fradrag for indbetalinger til en livsvarig pension, der udbetales så længe man lever.  

”Man kan indbetale alt det, man vil, og det behøver ikke ske i december. Men som sagt er det nu, mange har overblik over, hvad de har tjent i årets løb, og hvordan de får mest ud af de penge,” siger cheføkonomen.

”Jo tidligere man kommer i gang, jo bedre. Det er det allerbedste råd, vi kan give. Så får man nemlig glæde af renters rente og dermed et langt større afkast i den sidste ende.”
Jens Christian Nielsen, Cheføkonom for Nordea Liv & Pension

Unge snyder sig selv

For mange – især yngre – kræver det en særlig motivation at skulle forholde sig til pension. I en undersøgelse, Penge- og Pensionspanelet gennemførte i 2015, svarede 29 procent af de 25-34-årige, at de aldrig havde undersøgt noget om deres pension. Dermed risikerer de at snyde sig selv for gratis penge, påpeger Jens Christian Nielsen:

”Jo tidligere man kommer i gang, jo bedre. Det er det allerbedste råd, vi kan give. Så får man nemlig glæde af renters rente og dermed et langt større afkast i den sidste ende.”

Hvis du som 25-årig begynder at indbetale 1.000 kr. om måneden, så kan du ifølge beregninger fra Nordea forvente, at din opsparing er vokset til 840.000 kr., når du fylder 67 år. For mange betyder det, at de kan stoppe på arbejdsmarkedet flere år tidligere end ellers.

… og det gør kvinder også

Undersøgelsen fra Penge- og Pensionspanelet viser også, at især kvinder har svært ved at forholde sig til pension. 68 procent af de adspurgte kvinder svarer, at de synes, pension er vanskeligt at forstå, mens 38 procent giver udtryk for, at pension ikke interesserer dem.

Men faktisk bør kvinder give pensionen en ekstra tanke.

”Især for kvinder kan det også være en god idé at spare lidt op til pension hele tiden. Hvis man misser to-tre års pensionsopsparing, for eksempel på grund af barsel, kan det betyde, at man får 10-15 procent mindre udbetalt i pension,” lyder rådet fra Jens Christian Nielsen.

I det hele taget opfordrer han til, at man tjekker, om man sparer nok op og på den rigtige måde i forhold til ens tidshorisont. Derfor er hans kolleger i Nordea Liv & Pension netop nu i gang med at kontakte en lang række kunder for at hjælpe dem med at optimere deres pensionsopsparing.

Hvis du vil vide mere hvad dette betyder for din pension, så kontakt din rådgiver eller ring på 70 33 11 01