Bondefangeri

De fleste har hørt om Nigeria-brevene, som mange modtog pr. e-mail helt tilbage i 1990’erne. Det var svindel, der via løfte om, at du ved at sende penge ville få en større sum penge. For at for dig til at sende beløbet indeholdt brevet en rørende løgnehistorie, som de færreste dog hoppede på.

Brevene findes endnu og er blevet forfinede. Samtidig vrimler medierne med nye eksempler på ’moderne bondefangere’, som altid går ud på én ting: De vil have dine penge. Enten vil de lokke dig til at sende penge, eller også vil de have dig til at udlevere fortrolige kort-, konto- eller NemID-oplysninger, så de selv kan tage dine penge. Jeg tænker ofte, ”det er klart, det er fup”, men jeg har oplevet forsøg på svindel, hvor jeg ikke straks indså, hvad der skete.

 

Ann

”Vi kan ikke træffe fornuftige beslutninger døgnet rundt. Vores blodsukker falder, vi er trætte ind i mellem, og værst af alt tror vi selv, at vi kan multitaske”
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

Det kunne have været dig

Man skal forstå, at de, der er blevet narret til at betale eller udlevere personlige oplysninger, kunne være dig. Og hvorfor? Fordi vores evne til at være opmærksomme er begrænset.

”Vi kan ikke træffe fornuftige beslutninger døgnet rundt. Vores blodsukker falder, vi er trætte ind i mellem, og værst af alt tror vi selv, at vi kan multitaske. Vi modtager mange sms´er og e-mails på en dag, og ofte åbner vi en e-mail med den ene hånd, mens vi faktisk er optaget af noget andet – og vi klikker så hurtigt, at vi glemmer, at det kan gå galt”, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, og fortsætter:

”I farten smutter den viden, der siger, at Skat aldrig sender dig e-mails til din Gmail, men bruger e-boks ligesom andre myndigheder. Eller du undlader at undre dig over, at du får en rykker fra en streamingstjeneste, hvor du end ikke er abonnent. Du åbner e-mails eller sms´er, du ville have slettet, hvis du havde rettet din fulde opmærksomhed mod det, du var i gang med”.

Lynkursus: Sådan forsvarer du dig mod digital svindel

① En ting ad gangen
Hav din fulde opmærksomhed rettet mod sms eller e-mails, som du skal til at åbne eller et køb, som du er ved at foretage i en netbutik. Giv dig tid til at tænke over, hvad der foregår.

② Pas på, når nogen uopfordret sender dig e-mails
Du kan ikke være sikker på, at en mail kommer fra den, der står som afsender. Links i mails kan lede dig andre steder hen, end det de umiddelbart viser. Vær derfor varsom med at klikke på links eller følge anvisninger i e-mails, du får tilsendt uopfordret. Åbn ikke vedhæftede filer i mails, du får tilsendt uopfordret. Det gælder også, når en mail ser ud til at komme fra en, du kender.

③ Beskyt dine persondata
Svindlere prøver hele tiden at franarre dig fortrolige data. De sender mails med links, der foregiver at lede dig til fx din bank eller til Skat (”phishing”). Hvis du klikker på linket og udfylder oplysningerne, ender de hos svindlerne. Når du indtaster personlige data på en webside, for eksempel dit cpr-nummer, skal du sikre dig, at domænet er korrekt – fx www.skat.dk og ikke www.dk-skatt.dk. Du skal også sikre dig, at websiden krypterer dine oplysninger, hvilken den gør, når webadressen i browseren starter med "https" (hængelås symbol) i stedet for "http". Din bank, betalingsformidlere og offentlige myndigheder bør ikke sende dig mails med links, du skal klikke på.

④ Sig kun ja til venneanmodninger på Facebook fra nogen, du kender
Venskaber på sociale medier og netdating kan misbruges. Send aldrig penge til fremmede, du kun kender på nettet. Hvis du er blevet svindlet, så meld det til politiet.

⑤ Når du handler på nettet, kan du trygt betale med dit betalingskort
Brug altid betalingskort. Så kan du få pengene tilbage i din bank, hvis varen ikke dukker op, eller hvis der bliver trukket for mange penge på din konto. Giv aldrig dine betalingskortdetaljer til nogen heller ikke via e-mail, med mindre du betaler for en vare, som du køber. Husk at, virksomheden, der vil sende dig ’gratis’ ting, slet ikke har behov for dine betalingskortdetaljer!

⑥ Brug din sunde fornuft, vær kritisk og bed om hjælp, hvis du er i tvivl
Hvis du modtager en mail eller ser en webannonce med et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, er din mistanke sikkert velbegrundet. Brug din dømmekraft til at sortere svindlerne fra. Tænk også over det, før du deler information med omverdenen via sociale netværk. Overvej, hvordan uvedkommende kan misbruge det, du deler. Videresend ikke links og dokumenter, som du ikke selv kan stå inde for. Bed om hjælp hos nogen, som ved mere, end du selv gør, hvis du er i tvivl.

”Mit digitale selvforsvar” er en gratis mobil-app, som hjælper dig med informationer om de seneste digitale trusler og giver gode råd – også hvis ulykken allerede er sket. Forbrugerrådet Tænk m.fl. står bag.

Kilder: www.digitalsikkerhed.dkwww.emaerket.dk

  • Phishing er svindel, hvor du via e-mail narres til at udlevere fortrolige data, fx adgangskoder, kreditkort- eller NemID-oplysninger. Som oftest ligner det e-mails fra afsendere, man normalt har tiltro til, fx banken eller Skat.

  • Vishing (Voice Phishing) er den telefoniske udgave af phishing; opkald fra mennesker, der fx udgiver sig for at være ansat i din bank og ønsker fjernadgang til din computer eller oplysninger om betalingskort eller NemID.

  • Falske e-butikker er sider, der ligner ”den ægte vare”, men en handel med dem går kun én vej. Deres. Du kan ofte kende falske e-butikker på de urealistiske høje besparelser på kendte mærkevarer og mange sprog- og stavefejl. Er du usikker på en webshop, kan du tjekke dens troværdighed på fx Trustpilot.

  • Abonnementsfælder er fristende tilbud om ”gratis” prøvepakker på alskens produkter – som i virkelighed er lokkemad i en abonnementsaftale. Som oftest skal forbrugeren blot betale for portoen, hvilket betyder, at firmaet bag fælden får dine kreditkortoplysninger til senere at trække flere penge.

  • Love scam (kærlighedsfælder) er online svindel, hvor – ofte udenlandske – bondefangere indleder virtuelle kærlighedsforhold med deres ofre under falsk identitet for at udnytte dem økonomisk. Det foregår ofte sådan, at en tilsyneladende attraktiv fremmede kontakter sine ofre, fx via sociale medier, og narrer dem til ”kærlighed” for derefter at lokke penge ud af dem til dyre flybilletter, dyr medicin osv. I værste fald ender ofrene i voldsom gæld i troen på kærligheden.

Her er svindelmetoderne – og hvordan du identificerer dem